Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Kan solceller betale sig?

Skrevet d. 5. juni 2023

af Rasmus Høtoft

Kan solceller betale sig?

Der er ingen tvivl om, at solceller er en god investering, når man kigger på, hvor mange penge det er muligt at spare på elregningen. Især i en tid hvor tarifferne fra det offentlige elnet kan svinge meget og være høje på det tidspunkt af dagen, hvor de fleste danskere bruger mest strøm.

Hvis du tilvælger løsningen med et batteri til dine solceller, kan du oven i købet få strøm døgnet rundt, som er genereret i din have eller på taget, eller hvor dine solceller end er monteret. Og du vælger selv, hvornår du ønsker at bruge den lagrede strøm.

Solcellerne producerer en del overskudsstrøm, som er strøm, du ikke bruger nu og her. Den overskudsstrøm kan løbe til et batteri, så du kan bruge strømmen senere, og derudover kan der løbe overskudsstrøm til det offentlige elnet.

På hvilken måde kan solceller betale sig?

Som nævnt før får du en billigere elregning, når du får strøm direkte fra dine solceller på taget. Det skyldes, at du slipper for at betale for abonnement, tariffer og så videre, som man gør, når man får strøm fra det offentlige elnet.

Derudover kan der være en økonomisk gevinst ved at sælge overskudsstrøm til det offentlige elnet. Det gør du ved at vælge, hvilken produktionsel-leverandør du ønsker at sælge til, og så løber den strøm, du ikke bruger, automatisk ud til elnettet.

Hvis du har en elbil eller en luft til vand-varmepumpe, er solceller et rigtig godt makkerpar, for så genererer solcellerne din egen strøm, som du kan bruge til at køre af sted med i din bil, eller til at din varmepumpe kan producere varme og varmt brugsvand til dit hus.

Hvor stort et solcelleanlæg bør jeg anskaffe?

Når det kommer til størrelsen på dit nye solcelleanlæg, er der flere faktorer, du bør tage med i regnestykket. Den ene er hvor stort et forbrug, der er i din husstand. Den anden er, hvor stor en del af forbruget, du ønsker at dække ved hjælp af solcellerne, og den tredje faktor er, hvor stort et anlæg du har plads til.

For at starte med sidstnævnte faktor først, så kræver et anlæg til en gennemsnitlig husstand på to voksne og to børn, en plads på mellem 15 og 40 kvadratmeter. En familie på den størrelse kan typisk klare sig med et solcelleanlæg på 6 kW for at dække deres årlige forbrug af el.

Er du alene i din bolig, kan du formodentlig klare dig med et solcelleanlæg på 3 eller 4 kW, og hvis I er mange, bør du overveje at gå op i størrelse, såfremt du har plads til det på dit tag eller din grund, eller hvor du ønsker at placere solcelleanlægget.

Hvordan kommer jeg i gang med at investere i solceller?

Hvis solceller lyder som noget for dig, er du garanteret nysgerrig på, hvad det koster. Det kan du regne ud ved at udfylde Amalos prisberegner. Du skal blot indtaste din adresse, svare på et par spørgsmål om din ejendom og din situation, og dernæst vender vi tilbage med et tilbud til dig.

Takker du ja, skal du vælge en installationsdato, der passer dig, og så kommer vi forbi og monterer dit nye solcelleanlæg plus eventuelt batteri, hvis du vælger det med i pakken. Med til solcelleanlægget hører også en inverter, hvis funktion er at fordele strømmen mellem din husstand, det offentlige elnet og dit eventuelle batteri.

Solceller kan betale sig at investere i, fordi du kan generere din egen strøm og dermed slippe for at betale høje tariffer fra det offentlige elnet.
Solceller producerer udelukkende strøm om dagen og mest i de måneder på året, hvor vi har mest solskin og klar himmel, som historisk set er maj og juni.
Solceller kan godt generere strøm om vinteren. Med de solpaneler, du får, når du investerer i solceller gennem Amalo, kan du få strøm fra solcellerne selv på overskyede dage og med en lavtstående sol.