Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Dimensionering af varmepumpe: Hvad skal du være opmærksom på?

Skrevet d. 24. februar 2022

af Lasse Damgaard

Dimensionering af varmepumpe: Hvad skal du være opmærksom på?

Stor, større, størst? Den størst mulige varmepumpe må være bedst, ikke? Nej, faktisk ikke. Du skal ikke have den største – men den rette varmepumpe.

Er du i tvivl om, hvor stor en varmepumpe, du skal købe, for at du kan være sikker på, at den dækker dit behov og producerer tilstrækkelig med varme til at opvarme hele huset og vandet i bruser og haner?

Vi medgiver, at det også kan være svært som almindelig boligejer at klarlægge, hvilken størrelse varmepumpe man skal gå efter. Men det er derfor, vi findes.

Amalo er nemlig eksperter i dimensionering af varmepumper, så vores kunder får den optimale pumpe, der giver masser af varme, men som samtidig ikke er unødig stor – og dermed unødig dyr for dig.

Varmepumpens dimensionering skal passe til huset

En luft til vand-varmepumpes størrelse opgøres i kW - altså kilowatt. Og målt i kW skal varmepumpen passe ret præcist til den bolig, der skal opvarmes, herunder i forhold til areal, og om der skal ske opvarmning af vand med mere. 

Hvis du som boligejer anskaffer dig en luft til vand-varmepumpe, der enten er for lille eller for stor, vil du enten ikke få den optimale varme, eller du vil gå glip af mulige besparelser på varmeregningen. 

Derimod får du den største besparelse ved at investere i en luft til vand-varmepumpe, som matcher huset og dermed husstandens behov.

For lille dur ikke – for stor er for dyr

Din varmepumpe skal være tilpas stor til, at systemet hverken bruger for meget eller lidt energi. Og det er uanset, hvordan temperaturen er i luften udenfor, hvorfra energien jo udvindes og omdannes til varme i varmepumpen.

Det betyder altså, at pumpen skal dimensioneres. Det ville være nemmere, hvis der fandtes en standardmodel, der passede til alle huse, men sådan er det desværre ikke. "One size fits all" er ikke et begreb, der gælder varmepumper.

Derfor skal man have fat i en autoriseret og professionel installatør, der kan sikre, at man får den rette varmepumpe.

Nogle installatører installerer nogle gange for store pumper for at være sikker på, at kunden får nok varme. Men det betyder altså også, at den vil starte og stoppe rigtig mange gange, fordi den ikke er dimensioneret korrekt.

Det giver en dårlig virkningsgrad i anlægget og forringer varmepumpens levetid, da det slider på komponenterne. Samtidig betyder det en højere varmeregning end nødvendigt for dig, da elforbruget stiger uforholdsmæssigt meget. 

Få tilbud på varmepumpe der passer til dit hus

Amalo installerer kun varmepumper, der passer til huset. Vi giver endda varmegaranti, fordi vi stoler så meget på vores egen evne til at levere den rette varmepumpe til vores kunder. Du kan læse mere om vores varmegaranti her.

Få et tilbud på en korrekt dimensioneret varmepumpe ved at indtaste adresse og svare på få spørgsmål om din bolig øverst på siden.

Er man sikker på, at alle installatører finder den rette varmepumpe?

Nogle installatører installerer nogle gange for store pumper for at være sikker på, at kunden får nok varme. Men det betyder altså også, at den vil starte og stoppe rigtig mange gange, fordi den ikke er dimensioneret korrekt, og det koster på bundlinjen.
 
Hvis man som boligejer anskaffer sig en luft til vand-varmepumpe, der enten er for lille eller for stor, vil man enten ikke få den optimale varme, eller man vil gå glip af mulige besparelser på varmeregningen. 
 
Amalo er eksperter i dimensionering af varmepumper, så vores kunder får den optimale pumpe, der giver masser af varme, men som samtidig ikke er unødigt stor – og dermed unødigt dyr.