Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Hvad er solceller, og hvordan virker de?

Skrevet d. 16. marts 2023

af Lasse Damgaard

Hvad er solceller, og hvordan virker de?

Solceller udnytter solens lys til at producere elektricitet, og energien kan bruges til opvarmning og til at producere strøm

Der er forskel på solfangere og solceller. Førstnævnte kaldes også solvarmeanlæg og udnytter solens varme gennem opvarmning af væske. Solceller fungerer på en anden måde. De er som udgangspunkt ikke interesserede i den varme, solen producerer – i stedet udnytter cellerne solens lys til at skabe elektricitet.

Solceller er hovedsageligt produceret i et materiale, der hedder silicium.

Silicium har den evne, at når solens lys rammer, begynder elektronerne i materialet at "vandre". Denne proces skaber strøm. Solceller er samtidig såkaldte halvledere – det vil sige, at elektronerne kun kan vandre i én retning. Solceller laver således udelukkende jævnstrøm.

I almindelige husstande anvendes vekselstrøm, hvorfor det er nødvendigt med en omformer, der kan omdanne jævnstrøm til vekselstrøm, så den solcelleproducerede energi kan bruges i hjemmet.

Solcelleanlæg hos private

Fysisk er solceller mindre end for eksempel solfangere. Solcellepaneler er oftest flade og ikke ret høje. De monteres som regel på tagkonstruktioner på private boliger, men ses også i stigende grad på større offentlige bygninger – og faktisk også på andet end huse, for eksempel biler eller lignende. 

Der er også flere og flere landmænd og andre jordejere, der vælger at udlægge arealer til større solcelleanlæg, der kan producerer store mængder strøm til forskellige formål. 

Solceller er i sagens natur helt og aldeles afhængige af solens lys. Fælles for solfangere og solceller er således, at der er perioder i løbet af året – for solceller primært om natten – hvor der ikke kan produceres energi, der kan omdannes til strøm til for eksempel lys eller opvarmning.

Svingende udbytte

Strømproduktionen fra solceller er ikke overraskende på sit højeste i maj og juni måned, som har flere klare og solrige dage. Der produceres også en smule energi på mørke vinterdage, men det er ikke urealistisk, at udbyttet i sådanne tilfælde er en tiendedel af produktionen eller udbyttet på en solrig sommerdag.

Solenergi er vedvarende og derfor en bæredygtig energikilde. Årligt modtager jorden cirka 120.000 terawatt solstråler, hvilket i hele træskolængder svarer til 20.000 gange mere end det samlede energiforbrug, der er i verden på årsbasis.

Når man udnytter solenergi, er man afhængig af placering i forhold til sol både geografisk og i forhold til taghældning med mere. I Danmark kan et almindeligt solcelleanlæg med den rette placering lave cirka 900 kWh per år per installeret kW solcellemodul. I Danmark vil den optimale placering være mod syd med en hældning på omkring 30-45 grader.

Er solenergi vedvarende og bæredygtig?

Årligt modtager jorden cirka 120.000 terawatt solstråler, hvilket i hele træskolængder svarer til 20.000 gange mere end det samlede energiforbrug, der er i verden på årsbasis. Så der er tale om en vedvarende energikilde.

Hvad er solceller lavet af?

Solceller er hovedsageligt produceret i et materiale, der hedder silicium.

Hvordan er udbyttet af solceller?

Udbyttet fra solceller er svingende. Fælles for solfangere og solceller er, at der er perioder i løbet af året – for solceller primært om natten – hvor der ikke kan produceres energi, der kan omdannes til strøm til for eksempel lys eller opvarmning.