Specifikationer: Panasonic monoblock

Vi har samlet alle de vigtigste specifikationer på Panasonic monoblock i en læsevenlig oversigt. Fang os på chatten, hvis du savner svar 👌

Der er nok mange ting, du hellere vil, end at læse datablade på varmepumper. Derfor har vi samlet de vigtigste specifikationer på varmepumpen med supplerende tekst, så alle kan være med.

Vi har samlet de enkelte specifikationer under disse overskrifter:

  1. SCOP-værdi
  2. Varmekapacitet (kW)
  3. Lydniveau
  4. Fysiske mål
  5. Fremløbstemperatur

1. SCOP-værdi

En af fordelene ved en luft til vand-varmepumpe, er, at den udvinder energi fra luften, som efterfølgende bliver omdannet til varme. I grove træk laver varmepumpen 3-5 gange så meget varme ud af den elektricitet, den forbruger.

For at få et retvisende billede af varmepumpens effektivitet, har alle varmepumper en SCOP-værdi. Det står for "Seasonal Coefficient of Performance", hvilket er et smart ord for varmepumpens gennemsnitlige effektivitet over en fyringssæson. Det er vigtigst at se på denne værdi ift. til COP-værdien, da COP kun giver et øjebliksbillede af varmepumpens effektivitet.

Panasonic monoblock-varmepumperne har følgende SCOP-værdi (tallene er fra Energistyrelsens varmepumpeliste):

VarmepumpestørrelseSCOP-radiatorSCOP-gulvvarme
5 kW3,655,15
7 kW3,735,18
9 kW3,334,60
12 kW3,334,33
16 kW3,204,08

SCOP-værdierne ved henholdsvis radiator og gulvvarme er forskellige, fordi gulvvarme generelt skal bruge en lavere fremløbstemperatur til at lave den samme varme. Dermed kan du få 3,20-5,18 kWh varme ud af 1 kWh strøm alt efter varmepumpestørrelsen og dit centralvarmesystem.

Lige meget, hvilke SCOP-værdier du ser på, skal du dog altid tage dem med et gran salt. De er målt ud fra laboratorieforhold, hvorfor de ikke altid står mål med virkeligheden - meget lig fabriksangivelsen for, hvor meget en bil kan køre på literen.

SCOP-værdien kan give dig et praj om effektiviteten, men den er i sidste ende lige så afhængig af installationens kvalitet, husets isoleringsgrad og centralvarmesystemets effektivitet.

2. Varmekapacitet (kW)

Dette er en af de vigtigste specifikationer, fordi den siger noget om, hvor meget varme varmepumpen kan levere i en given udetemperatur. Måske har du allerede gættet, hvilken ydelse de forskellige varmepumper kan levere, men her er oversigten alligevel: 

Varmepumpestørrelse+7°C -7°C
5 kW5 kW5 kW
7 kW7 kW6,3 kW
9 kW9 kW9 kW
12 kW12 kW12 kW
16 kW16 kW16 kW

Ovenstående tabel virker måske omsonst, da varmepumperne næsten allesammen leverer den ydelse, som deres navn antyder, både i varme og kolde temperaturer.

Det er dog vigtigt at pointere, at dette langt fra er normen med de fleste varmepumper. Faktisk falder ydelsen på de fleste varmepumper mærkbart, jo koldere vejret bliver

Pga. den unikke T-CAP-funktion kan Panasonics varmepumper levere den samme ydelse i alle temperaturer - helt ned til -15°C. Det betyder, at du får en langt mere stabil varmepumpe gennem hele fyringssæsonen, der er dimensioneret perfekt til dit hus.

3. Lydniveau

Lyden fra varmepumpen er ofte et interesseområde for husejere, når snakken falder på varmepumper. Her har du oversigten over lydniveauet for de forskellige varmepumpestørrelser:

VarmepumpestørrelseNormalMax.
5 kW59 dB64 dB
7 kW59 dB68 dB
9 kW62 dB68 dB
12 kW64 dB69 dB
16 kW65 dB72 dB

Hvis de værdier er svære at forholde sig til, så ligger lydniveauet fra en almindelig opvaskemaskine omkring 60 dB. Da varmepumpen står udenfor, vil lydniveauet selvfølgelig være lavere, end når du står ved siden af opvaskemaskinen.

Det maksimale lydniveau nås kun, hvis varmepumpen arbejder på sit højeste - dvs. i ekstremt lave temperaturer. 

Hvis du sammenligner med andre varmepumper, er det normale lydniveau det, du skal sammenligne med. Det er også det niveau, der er sammenligningsgrundlaget for alle varmepumper på Energistyrelsens varmepumpeliste.

Ligesom med SCOP-værdien skal du dog også her tage de opgivne decibelniveauer med et gran salt - lyd bliver opfattet forskelligt. Høreforeningen siger, at små ændringer i decibelniveauer er svært at bemærke, og at der ofte skal en forøgelse på 10 dB til, før du virkelig oplever en forskel.

4. Fysiske mål

Det er altid rart at kende de fysiske dimensioner på varmepumpen, så du ved nøjagtigt, hvor meget den kommer til at fylde udenfor.

Her har du målene på de enkelte varmepumpestørrelser:

VarmepumpestørrelseMål (højde x bredde x dybde)
5 kW86,5 x 128,3 x 32,0 cm
7 kW86,5 x 128,3 x 32,0 cm
9 kW141,0 x 128,3 x 32,0 cm
12 kW141,0 x 128,3 x 32,0 cm
16 kW141,0 x 128,3 x 32,0 cm

Dertil skal du indregne højden og længden på de gummifødder, som varmepumpen skal stå på. De gør varmepumpen 10 cm højere og forøger den totale dybde til 60 cm. Husk, når du gør plads til pumpen, at den skal kunne stå 20 cm fra væggen.

Sådan her ser dimensionerne ud på en 5-7 kW varmepumpe med gummifødder:

5-7 kW

5. Fremløbstemperatur

Vi oplever, at husejere med ældre 1-strengs radiatorsystemer kan være bekymrede for, om de kan opnå den samme varme med en varmepumpe. Hvis det er tilfældet, kan du se spændet for fremløbstemperaturen her:

VarmepumpestørrelseFremløbstemperatur
5 kW20-60°C
7 kW20-60°C
9 kW20-65°C
12 kW20-65°C
16 kW20-65°C

Disse fremløbstemperaturer vil være rigeligt til langt de fleste centralvarmesystemer - selv 1-strengs radiatorsystemer. Men hvis du er i tvivl, så sæt evt. din nuværende fremløbstemperatur ned på 60°C på en kold dag.

Dog er det efter vores mening bedst at installere varmepumpen og derefter evaluere varmen. Varmepumpen kører med et højere flow, hvorfor der kommer mere varmt vand gennem radiatorsystemet. Det er derfor meget sandsynligt, at varmepumpen kan køre med et lavere fremløb end dit nuværende fyr.