Er du Amalos nye kunderådgiver?

Markedet for varmepumper og solceller vokser eksplosivt, og vi har mange leads vi gerne vil håndtere hurtigt. Derfor søger vi dig, der vil med på vores vækstrejse 🚀

Amalo som arbejdsplads

Vi holder til på Islands Brygge, og hverdagen i Amalo er fyldt med udfordrende og spændende opgaver, der betyder meget for vores kunder og medarbejdere. I fællesskab sætter vi nemlig et grønt aftryk på Danmark.

Hos Amalo arbejder vi med leads på den gode måde - ikke push, men rådgivende og hjælpende. 

Du vil indgå som en del af et allerede velfungerende og ambitiøst team af kunderådgivere i alderen 25-40 år, som håndterer kundehenvendelser fagligt korrekt gennem både problemløsning og vejledning. Med afsæt i økonomiske, miljømæssige og rationelle argumenter præsenteres løsningerne enkelt, troværdigt og ikke mindst gennemsigtigt.

Vi har et dynamisk miljø med høj faglighed, hvor du får en bred indsigt i et spændende og højaktuelt marked. Vi har en flad organisation, og stemningen i afdelingen er uformel og positiv. Vi tror på, at det gode samarbejde løfter, hvorfor opgaverne ofte bliver løst i teams, således at du altid har en kollega tæt på, som du kan sparre med.

Kontoret er levende med flere forskellige afdelinger, der arbejder sammen mod et fælles mål. Vi har en god frokostordning og er jævnligt ude sammen til sociale arrangementer. 

anton-quote-amalo-desktop

Jobbet

Vi har høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os selv. 

Du vil få en vigtig rolle i et startup, der er i rivende udvikling.

Vores kunder har forskellige behov, og det er din opgave at udarbejde et løsningsforslag skræddersyet til den enkelte kunde.

Din afgørende rolle er at vejlede kunden gennem hele salgsprocessen - alt fra afklaring af kundens muligheder, valg af rette løsning, teknisk support og generel oplysning om markedet. Dette sker gennem telefonisk support og udarbejdelse af tilbud på mail. 

Vi søger dig der er;

- Grundig i hver enkelt forespørgsel og elsker at hjælpe andre.

- Selvstændig med stort S

- Fleksibel og har en høj moral og faglig stolthed.

- Knivskarp kommunikativt og god til at formulere dig på skrift.

Der er mange uddannelsesmæssige indgangsvinkler til stillingen, hvorfor det vigtigste er din profil. Det er intet krav, men en klar fordel, såfremt du har erfaring fra lignende brancher eller med længere salgsprocesser, rådgivning og salg. 

Du har muligvis en baggrund inden for VVS-, bygge- eller energibranchen, eller er handels- eller kontoruddannet.

I stillingen er det vigtigt, at du af natur er udadvendt og trives i et omskifteligt miljø. Din professionalisme er afgørende, idet du er i daglig kontakt med vores kunder og derigennem også bliver et af vores ansigter udadtil.

Hvad tilbyder vi?

Du får et fleksibelt arbejde med et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i et ambitiøst team. Vi sørger for strukturen og rammerne for dit arbejde, mens du får frihed under ansvar til at løse dine opgaver. Vi er seriøse med vores ambitioner, og det vi laver, hvor det både skal være sjovt og give mening at gå på arbejde. Varmepumper er en af fremtidens varmekilder, og hver gang du hjælper en kunde i mål bidrager du aktivt til samfundets grønne omstilling. 

Vi sørger for grundig oplæring, løbende udvikling, sparring samt produkt- og salgstræning. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast løn plus provision.

Skal du med på rejsen?

Amalo ønsker at bidrage til den grønne omstilling og hjælpe Danmark med at nå 2030-målene med bæredygtige varmepumpeløsninger.

Vi har udviklet en digital proces, der udfordrer håndværksbranchen forældede metoder. Og det virker! På kun tre år er vi gået fra 2 til 20 medarbejdere og vi har allerede installeret over 1000 varmepumper i Danmark.

Vi har nogle af Danmarks mest anerkendte investorer i ryggen og vi stræber mod at blive Danmarks mest troværdige og foretrukne luft-vand varmepumpe-partner. 

Vi glæder os til at høre fra dig :-)