Varmepumpe­service fra folk, der kender dit anlæg.

Vi har installeret din varmepumpe. Med Premium hjælper vi også med at passe på den: årligt eftersyn, fjernsupport og hjælp, når noget driller.

2.495 kr. om året inkl. moms. Første års Premium er inkluderet, når du køber en varmepumpe hos Amalo.

Amalo-montør arbejder ved en Panasonic-varmepumpe udenfor huset
Hjælp fra Amalos egne montører.

Fra varmepumpe til varmt vand

Serviceaftalen følger hele den varmepumpeinstallation, Amalo har leveret. Her kan du se, hvilke dele der er omfattet, når de indgår i din installation.

Panasonic J-generation varmepumpe

Varmepumpen

Udedel og en eventuel indedel, styring og følere. Vi gennemgår varmepumpen ved det årlige eftersyn og hjælper ved dækkede fejl.

Varmepumpe med Amalo-kombitank til varme og brugsvand

Brugsvand og buffer

Din tilhørende brugsvandsløsning, fx Amalo Smart eller varmtvandsbeholder, og den buffertank, Amalo har leveret.

Amalo-montør arbejder på installationens isolerede rør

Det, der forbinder anlægget

Pumper, ventiler, filtre og rør samt elkabler og sikkerhedsafbryder, som Amalo har leveret som en del af varmepumpeinstallationen.

Husets øvrige VVS- og elinstallationer samt den eksterne forsyning er ikke omfattet. Serviceaftalens dækning er forskellig fra producentgarantien, og et besøg kan derfor medføre betaling.

Se dækning og generelle vilkår

Det får du med Premium

2.495 kr.

om året inkl. moms

Første år er inkluderet ved køb af din varmepumpe. Herefter betales abonnementet årligt forud. Premium tilbydes til installationer, som Amalo har leveret og installeret.

Læs vilkårene for Premium
  • Et årligt serviceeftersyn

    Vi kontrollerer drift og tilstand og rengør de relevante dele efter behov. I garantiperioden sørger vi for det årlige eftersyn, som Panasonic-garantien forudsætter.

  • Fjernsupport og serviceplatform

    Fri telefon-, chat- og mailsupport i Amalos åbningstid samt mulighed for fjernhjælp, når anlægget er forbundet.

  • Udkald og første time ved dækkede fejl

    Også når et dækket akut problem kræver et besøg uden for almindelig arbejdstid. Vi forsøger først at hjælpe over telefonen.

Ekstra arbejdstid og reservedele betales, når garanti eller reklamationsret ikke dækker. Besøg på grund af fx ekstern forsyning, almindelig vandpåfyldning eller fejlbetjening er ikke inkluderet. Se priser for udkald og ekstra tid.

Garanti på din varmepumpe

Når du køber en varmepumpe hos Amalo, får du både Panasonic-garanti og Amalos varmegaranti. Her kan du se, hvad de hver især betyder, og hvordan de hænger sammen med din serviceaftale.

Autoriseret Panasonic Pro Partner

5 års Panasonic-garanti

Amalos installatører er trænet af Panasonic. Garantien gælder varmepumpen og en eventuel Panasonic-indedel efter garantibetingelserne.

Det årlige eftersyn er en forudsætning for garantien. Med Premium sørger vi for eftersynet; springes det over, kan garantien bortfalde. Resten af installationen er ikke automatisk omfattet af Panasonic-garantien, selv om den indgår i din serviceaftale.

Se garantidækning og krav til eftersyn

Amalos garanti for den rette størrelse

Varmegaranti det første år

Vi tager ansvaret for valget af varmepumpestørrelse. Fra installationsdatoen har du ét år til at vurdere, om du får varme nok. Hvis problemet kræver en større varmepumpe, opgraderer vi til forskellen i kostpris efter varmegarantiens vilkår.

Vi undersøger først driften og installationen, da problemet kan løses med indstillinger eller forbedringer af husets varmesystem. Varmegarantien omfatter også Amalo Smart-brugsvandsløsningen efter de beskrevne vilkår.

Læs om varmegaranti og kostprisdifference
Amalo-montør gennemgår driften på en varmepumpe med en bærbar computer

Et grundigt eftersyn. En enkel aftale om adgang.

Vi gennemgår drift, udedel, vandkreds og sikkerhed. Hvordan besøget foregår, afhænger af din varmepumpe og placeringen af de dele, der skal serviceres.

På Amalos Panasonic J-generation monoblok foregår det almindelige eftersyn udenfor. Vi kan nå servicepunkterne ved udedelen, så du normalt ikke behøver være hjemme for at lukke os ind.

Mangler du varme eller varmt vand?

Ring først. Vi hjælper dig med at gennemgå problemet og vurderer behovet for et besøg. Hvis elpatronen kan sikre både varme og varmt vand, planlægger vi reparationen i almindelig arbejdstid.

Dækningen afhænger af fejlens årsag. Mulig betaling aftales med dig inden udkaldet. Der er ikke en garanteret ankomsttid.

Spørgsmål om din serviceaftale

Find alle detaljer om varmepumpeservice

Eksisterende aftaler gælder på deres aftalte vilkår. Din serviceaftale ændrer ikke dine lovbestemte rettigheder.