Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
Behagelig drift

Minimer støj fra varmepumpen

En varmepumpes udedel kan støje, men du kan selv gøre noget for at minimere støjen, så den ikke bliver til gene for hverken dig eller naboerne.

De fleste varmepumpe-ejere hører ikke deres varmepumpe i dagligdagen. Men en luft til vand-varmepumpe kan være til gene og skabe støj i nogle tilfælde. Oftest kun hvis den er placeret det forkerte sted eller på det forkerte underlag.

Derfor er det vigtigt, at du får placeret din varmepumpe det rigtige sted og på det rigtige underlag. Både for at minimere støjgener for dig selv og for dine naboer.

Det er udedelen af varmepumpen, der kan larme en smule. Det skyldes, at den trækker varme ud af luften, som indedelen kan bruge til at opvarme luften og vandet inde i huset. Det minder faktisk lidt om et omvendt køleskab. På samme måde er det en kompressor og en ventilator, der tilsammen trækker varmen ud af luften – og det er dét, du vil kunne høre som støj. Det er dog forskelligt, hvor meget vi mennesker hører, da det er individuelt, hvordan man opfatter frekvenser og lydniveauer. Derudover kan omgivelserne have stor betydning for, hvordan man oplever lyden.

 

Tjek grænser og støjberegner

Støjen fra varmepumper måles som så mange andre apparater i decibel (dB). Det er ens bopælskommune, der fastsætter grænsen for, hvor meget en varmepumpe må støje. Det er dog også sådan, at langt de fleste kommuner og dermed husejere vil skulle følge Energistyrelsens vejledende støjgrænser.

Støjgrænserne indebærer, at man skal holde sig under nogle grænser, der er afhængige af, hvilken type område varmepumpen står i men også tidspunktet på dagen.

Se grænserne på Energistyrelsens hjemmeside.

Prøv også Energistyrelsens støjberegner for varmepumper.

 

Amalos varmepumpe er støjsvag

Hos Amalo forhandler vi udelukkende varmepumper af mærket Panasonic Monoblock, der er støjsvag, og som med den rette placering hverken vil genere dig eller dine naboer.

Bliv klogere på lydniveauet på en varmepumpe fra Amalo her.

Decibelniveauet på denne model svarer til lydniveauet fra en almindelig opvaskemaskine; omkring 60 dB. Da varmepumpens udedel jo står udenfor, vil lydniveauet selvfølgelig være en del lavere, end når du står ved siden af opvaskemaskinen.

 

Korrekt placering og underlag er vigtigt

Det vigtigste for at minimere eventuelle støjgener fra en luft til vand-varmepumpe er placeringen og underlaget. 

Du skal placere din varmepumpe et smart sted. Ikke for tæt på skel og nabo, da det kan være til gene for omgivelserne, men heller ikke lige under et soveværelsesvindue, da det kan skabe støjgener om natten, hvor man vil have fred. 

Derudover er underlaget afgørende. En udedel på gummifødder på et "absorberende" underlag som for eksempel græs medfører langt mindre støj end en varmepumpe på et "hårdt" underlag, der sender vibrationer og støj videre i meget større omfang. 

Hos Amalo vil vi altid rådgive og vejlede vores kunder til den mest optimale placering af varmepumpen – både i forhold til at sikre størst energieffektivitet og mindst mulig støjgene.