Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

3 tips til dig, der skal investere i en varmepumpe

Skrevet d. 12. februar 2022

af Lasse Damgaard

3 tips til dig, der skal investere i en varmepumpe

Markedet vrimler med luft til vand-varmepumper, og flere og flere danskere har de senere år fået øjnene op for de mange fordele ved at udskifte eksempelvis det gamle oliefyr eller gasfyr med en moderne varmepumpe, der kan give billig varme, der tilmed er bæredygtig og klimavenlig.

Hvis man i dag opvarmer boligen ved hjælp af fossil brændsel som olie eller gas – eller måske endda elvarme – kan man både spare penge og CO2 ved at installere en luft til vand-varmepumpe.

Men det kan være svært at navigere i de mange muligheder. Hos Amalo er vi eksperter i varmepumper, og vi giver her tre gode råd til dig, der er på jagt efter en varmepumpe til din bolig. 

Tjek varmepumpelisten fra Energistyrelsen

Energistyrelsen opdaterer løbende deres liste, hvor de sammenligner energimærkede varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen har alle fået testet deres effektivitet af et uafhængigt testlaboratorium, og de lever derfor alle op til produktkrav for miljøvenligt design med mere. 

Amalo forhandler udelukkende den varmepumpe, vi mener, er den bedste investering for danske boligejere – nemlig Panasonic Monoblock

Denne model er selvfølgelig også at finde på Energistyrelsens liste over varmepumper. Ved at vælge Panasonic Monoblock får du en bæredygtig og moderne varmepumpe, der kan give billig og grøn varme. 

Rette dimensionering er afgørende

Det gælder ikke nødvendigvis om at anskaffe sig den størst mulige luft til vand-varmepumpe. Det er langt vigtigere for at opnå energieffektiv varme, at man får installeret en varmepumpe, der passer præcis til den specifikke boligs forhold. 

Amalo installerer kun luft til vand-varmepumper, der er dimensioneret korrekt til netop dit hus, og vi har det, vi kalder for varmegaranti: Skulle vi mod forventning have installeret en varmepumpe, der ikke giver dig optimal varme på grund af forkert dimensionering, så installerer vi en ny og større model – og du skal kun betale merprisen for selve varmepumpen. 

Du kan nemt og uforpligtende få et skræddersyet tilbud baseret på dine boligforhold ved at indtaste din adresse øverst på siden og udfylde enkelte oplysninger. 

Brug en professionel VE-installatør

Der er mange, der tilbyder at installere og montere luft til vand-varmepumper. Og der findes da også en række gode og professionelle udbydere, der kan hjælpe med at installere en varmepumpe korrekt og forsvarligt. 

Hos SparEnergi kan man se en liste over alle såkaldte VE-godkendte installatører af luft til vand-varmepumper

Installatører og montører, som er VE-godkendt, har dokumenterede kompetencer til at installere dit VE-anlæg korrekt, så du får det største udbytte af anlægget.

Amalo er på listen over godkendte og professionelle VE-installatører, og vi gør en dyd ud af at installere din varmepumpe korrekt og sikre dig en effektiv varmekilde, der kan mærkes – både på komforten og pengepungen.

Hvis du i dag opvarmer boligen ved hjælp af fossil brændsel som olie eller gas – eller måske endda elvarme – kan du både spare penge og CO2 ved at installere en luft til vand-varmepumpe.
 
Der er tre ting, du skal være opmærksom på, når du skal finde en varmepumpe: Tjek Energistyrelsens varmepumpeliste, få en korrekt dimensioneret varmepumpe, og brug udelukkede anerkendte og professionelle installatører.
 
Det gælder ikke nødvendigvis om at anskaffe sig den størst mulige luft til vand-varmepumpe. Det er langt vigtigere for at opnå energieffektiv varme, at du får installeret en varmepumpe, der passer præcis til den specifikke boligs forhold.