Se dit tilbud på Min Amalo

Glem tilskud til varmepumpe – det er ikke nødvendigt!

Det tager tid at søge tilskud til en varmepumpe. Og med stigende gas- og oliepriser er det gamle ordsprog "tid er penge" pludselig meget aktuelt. Hos Amalo er vores holdning klar: Glem tilskuddet til varmepumpen og spar i stedet penge ved at handle nu.

For de fleste lyder muligheden for tilskud til en varmepumpe som sukker for øregangene. Det betyder nemlig en besparelse og dermed en pose penge lige ned i lommen. Men hvad nu hvis vi hos Amalo fortæller dig, at den besparelse du eventuelt opnår ved et tilskud, måske ikke er så altafgørende i sidste ende?

Det kræver både tid og overskud at gå i gang med ansøgningsprocessen om tilskud til en varmepumpe. Og når ansøgningen endelig er sendt af sted, kan der gå op til seks måneder, før du ved, om du får tilskud eller ej.

Og det kan blive en dyr ventetid. For i de uger og måneder der risikerer at gå, er du fortsat afhængig af din gamle varmekilde. Ifølge reglerne på området må du nemlig ikke lave en aftale med en installatør, før tilskuddet er på plads. Dermed risikerer du at bruge de penge, du eventuelt opnår i tilskud, på dyr gas eller olie, imens du venter.

Hvordan opnår jeg tilskud til varmepumpe?

Ovennævnte eksempel er blot en af årsagerne til, at vi hos Amalo kan se flere grunde til at investere i en varmepumpe nu og her – uden nødvendigvis at bruge tid og energi på at søge tilskud.

Hvis du alligevel ønsker at søge tilskuddet, skal du være opmærksom på, at det ifølge Bygningspuljebekendtgørelsen kun er muligt at opnå, hvis varmepumpeinstallationen sker sammen med en klassisk varmtvandsbeholder.

Derudover der er andre ting, du bør holde for øje. Heriblandt at hvis du har søgt og måske opnået tilsagn til en varmepumpe, der er mærket med tre plusser (+++), kan det være, dit tilsagn bliver reguleret til det lavere tilskud til ++. Der er nemlig flest ++-mærkede varmepumper på markedet.

Hvad er alternativerne til tilskud til varmepumpe?

Hos Amalo kan vi tilbyde at installere en varmepumpe med en klassisk varmtvandsbeholder, der er tilskudsberettiget. Vi kalder det for en Amalo Kombitank.

Men som du nok kan læse mellem linjerne, vil vi ikke anbefale dig at vælge en Amalo Kombitank, alene fordi den er tilskudsberettiget. Du skal vælge det produkt af andre årsager.

Amalo Kombitank er en rigtig god løsning i mange tilfælde. Men den er kostbar. Det skyldes blandt andet, at installationsprisen er højere end installationen af vores andet produkt – nemlig Amalo Smart.

Amalo Smart er dit alternativ til at gå efter et tilskud. Denne model er let at installere og udgiften til en VVS'er og elmontøren sænkes med omkring 12.500 kr. Det er en besparelse, der er værd at tage med. Derudover fylder modellen meget lidt, og du slipper for at bøvle med tilskudsansøgningen.

LÆS OGSÅ: Luft til vand-varmepumpe – pris: hvad kan du forvente

Undgå ubehagelige overraskelser med usikre gas- og oliepriser

Foruden arbejdet med at søge tilskud til en varmepumpe og den potentielt dyre ventetid, der går med at få en eventuel godkendelse i hus, er der et tredje aspekt, vi ønsker at belyse. Et aspekt der også er relevant, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det kan svare sig at vælge en specifik løsning blot på grund af, at den er tilskudsberettiget.

Det aspekt er de aktuelle usikre priser på gas og olie. Det seneste stykke tid har vi set stigende priser på både gas og olie, og med den usikkerhed der er på markedet, er det ikke til at sige, hvor mange penge din varmeregning løber op i, mens du venter på tilsagn om tilskud til at kunne udskifte din gamle varmekilde med en varmepumpe. 

Og dertil skal du huske, at der ikke er nogen garanti for, at du opnår tilskuddet, når ventetiden er ovre, og svaret fra Energistyrelsen tikker ind. Hvis du derimod vælger at gå med vores anden løsning, Amalo Smart, kan du få en besparelse på din varmeregning med det samme og få glæde af din nye varmekilde, før du har set dig om.

Godt valg for både økonomi og miljø

Hvad enten du går efter Energistyrelsens tilskud eller ej, er varmepumpen et godt alternativ til opvarmning med olie eller gas. Det kommer både din pengepung og kloden til gode. Når du vælger varmepumpe som opvarmningskilde til dit hjem, vælger du samtidig en løsning, der er meget bæredygtig.

Hvis du erstatter et oliefyr med en varmepumpe, sætter du et langt mindre CO2-aftryk. I denne tid er det en faktor, der er af afgørende betydning for nogle forbrugere, mens andre vægter besparelsen som største incitament til at skifte til varmepumpe.

Uanset hvad baggrunden til skiftet er, er varmepumpeløsningen win-win for både privatøkonomien og miljøet.

Du kan læse meget mere fordelene ved vores varmepumpeløsninger samt både Amalo Smart og Amalo Kombitank her.

 

Hvad er alternativet til tilskud til varmepumpe?

I stedet for at bruge tid på at søge om tilskud til en varmepumpe, kan du vælge Amalos billigere løsning kaldet Amalo Smart. Med den sparer du penge på installationen sammenlignet med den tilskudsberrettigede løsning Amalo Kombitank.
 

Hvorfor er det ikke nødvendigt at søge om tilskud til varmepumpe?

Det kan tage lang tid at få tilsagn om et tilskud til en varmepumpe. I den ventetid bruger du fortsat penge på at opvarme dit hus med din nuværende varmekilde. Penge du kunne have sparet ved at skifte til varmepumpe nu.
 

Hvorfor er varmepumpe en god løsning?

Det er en god løsning at vælge en varmepumpe til opvarmning af dit hjem, da du kan opnå en billigere varmeregning end ved gas og olie. Derudover er det et godt valg, hvis vi kigger gennem et par bæredygtige briller.