Se dit tilbud på Min Amalo

Varmepumpen bliver en endnu bedre forretning i 2021

Regeringen har besluttet, at elvarmeafgiften falder til 0,8 øre/kWh

En blanding af stor konkurrence på elmarkedet og nogle ambitiøse klimamål fra politisk hold, har længe givet bedre og bedre elpriser for husejere med varmepumper. Med den seneste klimaftale er regeringen klar i spyttet – det bliver en meget bedre forretning at installere en luft-til-vand varmepumpe. Det bliver det bl.a. fordi at elafgiften til opvarmning falder betragteligt fra 2021.

Elvarmeafgiften falder til under 1 øre/kWh

Grunden til at det bliver så meget billigere er, at den allerede planlagte reducering af elafgiften for husstande med elopvarmning – også kaldet elvarmeafgiften – nu næsten forsvinder helt fra varmeregningen. Den normale elafgift ligger på 89,2 øre/kWh, men med en varmepumpe installeret falder den til 21 øre/kWh på al forbrug over 4.000 kWh/år. Det var planlagt, at elvarmeafgiften skulle falde til ca. 16 øre/kWh i 2021, men med den nye klimafatale bliver den reduceret til 0,8 øre/kWh.

 

Med udgangspunkt i elprisen i denne blog, giver dette et markant fald i elprisen til elopvarmning. Vi estimerer at de fleste husstande i Danmark minimum kan få prisen til opvarmning ned på 75,56 øre/kWh. Det er endda konservativt sat, da du ofte kan forhandle en endnu bedre pris på “den rene el” og have lavere transportomkostninger alt efter, hvor du bor i landet.

Sammenligning_elpris_2021

Oliefyrsejere kan spare over 20.000 kr. om året

Hvis en besparelse på ca. 30 øre/kWh er svært at forholde sig til, så lad os vende tilbage til den gennemsnitlige danske familie vi ofte bruger til at illustrere besparelser: to voksne og to børn, der bor på 130 m². Med en varmepumpe har de et elforbrug på ca. 9.620 kWh/år – 4.450 kWh til forbrugsel (lys, vaskemaskine, computer, TV, osv.) og 5.170 kWh til varme. Sådan her ser familiens årlige el- og varmeforbrug ud:

varmeforbrug_2021

Hvis familien i dag har et gammelt oliefyr kan de fra 2021 spare over 20.000 kr. på forbrugsel og varme (i eksemplet er der regnet med 10 kr./liter olie). I realiteten vil prisforskellen være endnu større, da afgifterne på gas og olie til opvarmning vil blive forhøjet.

Hvis du undrer dig over, hvorfor udgiften til forbrugselen er større end ved varmen, er det fordi, at varmeafgiften først træder i kraft efter de første 4.000 kWh. Størstedelen af forbrugselen er derfor blevet købt til den dyre kWh-pris på ca 181 øre/kWh. Læs evt. videre her, hvis du vil lære mere om, hvordan din elpris hænger sammen.

Hvis du hellere vil have et tilbud, kan du indtaste din adresse nedenfor og svare  på 7 simple spørgsmål - så laver vi et tilbud til dig.