Fjernvarme vs. varmepumpe – hvad er den bedste investering?

Det gamle olie- eller gasfyr skal ud af vagten, så opvarmningen af din bolig bliver mere bæredygtig. Spørgsmålet er, om du skal skifte til fjernvarme eller varmepumpe? Spørger du os, er svaret enkelt: Du skal vælge den løsning, der bedst kan betale sig. I langt de fleste tilfælde giver luft til vand-varmepumpen fjernvarmen baghjul.

Men hvordan vurderer du, hvilken løsning der økonomisk er mest fordelagtig?

Grundlæggende er der to faktorer, du bør kigge på: den årlige varmeregning og startinvesteringen. Vi har taget et kig på begge dele nedenfor, så læs med, og få en bedre forståelse af, hvorfor varmepumpen ofte er den bedste løsning.

Varmeregningen

For at kunne sammenligne de to opvarmningsformer, bliver vi nødt til at se på et hus med det samme varmeforbrug. En gennemsnitsfamilie på fire bor i en bolig på 130 m2 fra 1960'erne-70'erne, der forbruger ca. 18.100 kWh varme*. For at vores sammenligning giver mening, tager vi derfor udgangspunkt i dette varmeforbrug.

For at se besparelsen bliver vi også nødt til at have et nuværende forbrug. Bolius vurderer, at gasfyret producerer ca. 10,5 kWh/m3 gas, og der går derfor 1.716 m3/år til at dække husets varmebehov. Prisen på gas estimerer vi til 7,50 kr./m3 , hvilket giver en gasregning på 12.870 kr./år*

Selvom gas- og elpriser er steget på det seneste, har vi har taget udgangspunkt i de priser, der har præget det meste af 2021, for at sammenligningen holder. Den årlige opdatering af fjernvarmeprisen kommer nemlig først i slutningen af 2021.

Luft til vand-varmepumpe

Varmeregningen med en luft til vand-varmepumpe er særdeles lav sammenlignet med opvarmning med olie- eller gasfyr. Det skyldes, at anlægget konservativt producerer omkring 3,15 kWh varme for hver kWh el (dette kaldes SCOP-værdien), den forbruger, og at elafgiften næsten forsvinder på varmepumpens elforbrug.

Da en gennemsnitsfamilie allerede bruger over 4.000 kWh pr. år i husholdningsel, anvendes den afgiftsfrie elpris på 0,69 øre/kWh til at beregne den fremtidige varmeregning. Elprisen vil dog variere alt efter, hvor i landet du bor, da udgiften til dit elnetselskab ikke er ens.

Regnestykket ser dermed således ud: 18.100 kWh / 3,15 (SCOP) x 0,69 kr. = 3.965 kr./år*

Fjernvarme

Det kan være svært at give et nøjagtigt billede af den årlige varmeudgift, der er forbundet med fjernvarme. Der er store forskelle på de priser, fjernvarmeværkerne tager for den samme mængde varme. Hos Dingeo.dk har de lavet en søgbar prisdatabase over alle fjernvarmeværker, så du kan finde dit lokale fjernvarmeværk. Den billigste fjernvarmepris for et 130 m² hus er 7.400 kr./år og 25.893 kr., hvor den er dyrest*.

Til sammenligningen bruger vi den gennemsnitlige fjernvarmepris på 0,71 kr./kWh varme. Ved fjernvarmen er taler man ikke om SCOP-værdi, da der et 1:1 forhold mellem 1 kWh varme og 1 kWh fjernvarme. Regnestykket for fjernvarmen ser derfor sådan ud: 18.100 kWh x 0,71 kr. = 12.851 kr./år*

Dermed sparer du 8.886 kr./år på varmeregningen med luft til vand-varmepumpen*.

Startinvesteringen

For at kunne sammenligne de to løsninger tager vi udgangspunkt i de gennemsnitlige anskaffelsespriser fra Bolius. Vi har ikke inkluderet håndværkerfradraget, da vi ikke ved, hvor meget du kan trække fra prisen med fjernvarmen. Ved begge investeringer fratrækker vi 35.000 kr., da vi antager, at der som minimum skal investeres i et nyt fyr.

Luft til vand-varmepumpe

Prisen for en luft til vand-varmepumpe lander hos os som regel et sted mellem 80.000 og 100.000 kr. inkl. montering, når håndværkerfradrag/tilskud er medregnet. I denne sammenligning tager vi derfor udgangspunkt i gennemsnittet: 90.000 kr. - 35.000 kr. = 55.000 kr.

Fjernvarme

Her kan prisen også variere afhængigt af, hvilket fjernvarmeværk der skal udføre installationen. Ifølge Bolius' opgørelse varierer prisen mellem 40.000 og 100.000 kr. Derfor tager vi igen gennemsnittet, hvorfor vi ender på denne startinvestering: 70.000 - 35.000 kr. = 35.000 kr.

På selve startinvesteringen sparer du derfor i gennemsnit 20.000 kr. med fjernvarmen.

Fjernvarmen når aldrig at betale sig hjem

Den hurtigste måde at få et overblik på er ved at se på anlæggets tilbagebetalingstid. Den finder du gennem dette regnestykke:

Startinvestering / (nuværende forbrug - fremtidigt forbrug) = tilbagebetalingstid

Det nuværende gasforbrug ligger som førnævnt på 12.870 kr./år. Da vi ikke kan spå om fremtiden, antager vi, at de nuværende forbrugspriser fortsætter gennem begge anlægs levetid (men med al sandsynlighed vil gas kun blive dyrere). Dermed ser tilbagebetalingstiden for fjernvarmen og luft til vand-varmepumpen sådan ud:

• Fjernvarme: 35.000 kr. / (12.870 kr. - 12.851 kr.) = 1.842,1 år
• Luft til vand-varmepumpe: 55.000 kr. / (12.870 kr. - 3.965 kr.) = 6,2 år

I dette gennemsnitlige eksempel er besparelsen på det årlige forbrug så lav, at det gør det komplet umuligt for denne familie at tilbagebetale investeringen. Dermed skal du heller ikke langt over gennemsnitsprisen på fjernvarme, før det er en underskudsinvestering fra starten.

Der er som sagt fjernvarmeværker, hvor priserne er noget tættere på varmepumpen. Men der er også tilfælde, hvor det koster over 25.000 kr. at opvarme det selvsamme hus. Samtidig er dette et øjebliksbillede af priserne - gas vil med al sandsynlighed blive relativt dyrere end både varmepumpen og fjernvarmen

Det bedste, du kan gøre for at få det økonomiske overblik, er at indtaste din adresse på amalo.dk. Så viser vi dig nemlig din tilbagebetalingstid, hvor du helt selv kan afgøre, hvilke variabler der skal indgå i beregningen.

*Ovenstående beregninger er fra 2021. Vær opmærksom på, at priser og forhold ændrer sig løbende, så denne artikel baserer sig på et øjebliksbillede.