Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Den bedste energiforbedring? Skift til varmepumpe!

Skrevet d. 25. februar 2022

af Lasse Damgaard

Den bedste energiforbedring? Skift til varmepumpe!

Der er mange muligheder for at energiforbedre huset. Men den bedste investering, du kan lave, er at skifte varmekilde til en varmepumpe.

Nye vinduer, bedre isolering, skift af døre, solceller på taget. Der er mange muligheder for husejere, der ønsker at lave energiforbedringer på huset. Både for klimaet og miljøets skyld – og ikke mindst for husholdningsbudgettets skyld.

De fleste investeringer tjener sig da også hjem over årene og kan bidrage til øget komfort og lavere varmeudgifter samt lavere CO2-udledning. 

Men der er én energiforbedring, der vinder over alle de andre, når det kommer til at være den investering, der tjener sig selv hjem hurtigst: Få en luft til vand-varmepumpe som varmekilde!

Det er blandt andet slået fast i en rapport fra 2020, der er udarbejdet af Teknologisk Institut. 

Varmepumpen giver andre energitiltag baghjul

Hvis du vil lave den mest omkostningseffektive energiforbedring derhjemme, skal du skifte varmekilde til en luft til vand-varmepumpe, som bruger (grøn) strøm til at udvinde energi og dermed varme fra udendørsluften og fordele varmen i huset via varmerør, radiatorer og/eller gulvarmeslanger. 

Ifølge Teknologisk Institut er varmepumpen den bedste investering, uanset om du bor i et større eller mindre hus. Rapporten konkluderer desuden, at nye varmepumper i sig selv er meget energieffektive, når de er monteret og installeret, som de skal. Det gælder både ved høje og lave temperaturer og uanset boligens øvrige tekniske installationer. 

Det er dog klart, at varmepumpen ligesom alle andre varmekilder giver mest effektiv varme, hvis klimaskærm og husets øvrige vedligeholdelsesstand (og tæthed) er i passende forfatning. 

Efter få år er investeringen rentabel

Teknologisk Institut har i deres undersøgelse taget afsæt i fire forskellige scenarier ved energirenovering af en bolig på 160 kvadratmeter.

Her kommer anskaffelsen af en luft til vand-varmepumpe ind på en overbevisende førsteplads. Ifølge rapporten går der kun seks år, før omkostningen ved anskaffelse har tjent sig selv hjem igen. Derefter er der ren besparelse på varmeregningen år efter år.

Til sammenligning tager det hele 14 år at få sin investering hjem igen, hvis man kun energiforbedrer ved at sætte nye vinduer og døre i sit hus i stedet for en luft til vand-varmepumpe. Denne forbedring koster – ifølge Teknologisk Instituts rapport – noget nær det samme om en varmepumpe, nemlig omkring 110.000 kr.

Få tilbud på luft til vand-varmepumpe

Du kan få til enhver tid få et uforpligtende tilbud fra Amalo på en luft til vand-varmepumpe, der kan give dig billig og grøn varme. Start med at indtaste din adresse øverst på siden her - så er du i gang med vores tilbudsberegner.

Der er én energiforbedring, der vinder over alle de andre, når det kommer til at være den investering, der tjener sig selv hjem hurtigst: Få en luft til vand-varmepumpe som varmekilde!
 
Ifølge en rapport fra Teknologisk Institut går der kun seks år, før omkostningen ved anskaffelse af en varmepumpe har tjent sig selv hjem igen. Derefter er der ren besparelse på varmeregningen år efter år.
 
Det tager ifølge Teknologisk Institut omkring 14 år at få sin investering hjem igen, hvis man kun energiforbedrer ved at sætte nye vinduer og døre i sit hus i stedet for en luft til vand-varmepumpe.