Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Hvad er en varmepumpe, og hvordan virker den?

Skrevet d. 12. februar 2023

af Rasmus Høtoft

Hvad er en varmepumpe, og hvordan virker den?

Man kan reducere varmeudgifterne betragteligt – og gøre noget godt for klimaet – ved at udskifte et gammelt olie- eller gasfyr med en
luft til vand-varmepumpe.

Der er en lang række gode grunde til, at du med fordel kan udskifte dit gamle fyr med en moderne og bæredygtig luft til vand-varmepumpe. De to væsentligste er, at du gør en god gerning for både din pengepung og for klimaet.

Langt de fleste vil kunne reducere udgifterne til varmeforbrug betragteligt – og endda halvere den årlige varmeregning – ved at lade en luft til vand-varmepumpe agere opvarmningsform i boligen.

En luft til vand-varmepumpe omdanner energien i luften til varme i dine radiatorer. Det er langt billigere i drift sammenlignet med fx gamle opvarmningsfyr, der kører på enten olie eller gas.

Derudover er en varmepumpe en bæredygtig og klimavenlig varmeløsning, der kører på el (der i vid udstrækning kommer fra vedvarende kilder som vind og sol) og ikke fossile brændsler, ligesom varmepumpen heller ikke udsender klimaskadelige CO2-partikler.

Hvad er en luft til vand-varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe består af en udedel og en indedel. Udedelen indeholder et anlæg med en ventilator, som placeres uden for huset. Ventilatoren trækker udeluft forbi en varmeveksler og overfører varmen til et kølemiddel. Ved hjælp af en kompressor i varmepumpen hæves trykket og dermed også selve temperaturen i kølemidlet.

Opvarmningen ledes til indedelen inde i huset via rør og sendes videre ind i boligen, og dermed opvarmes dit hus via radiatorer og/eller gulvvarme og endda også dit brugsvand, hvis det ønskes.

En luft til vand-varmepumpe kræver radiatorer/varmerør/gulvvarme for at fungere. Den er derfor det perfekte valg, hvis man allerede har radiatorer og gerne vil af med det gamle olie- eller gasfyr.

Hvad er fordelene ved en luft til vand-varmepumpe?

Ud over den lave varmeregning og den hjælpende hånd til klimaet er en af de største fordele ved en luft til vand-varmepumpe, at serviceomkostninger og vedligeholdelse er på et minimum.

Der skal gennemføres et lovpligtigt årligt serviceeftersyn, men derudover er der ikke de store omkostninger til vedligeholdelse. Du kan derfor glæde dig over en varmepumpe i mange år uden at skulle ligge søvnløs over pludselige ekstraregninger eller dyre reparationer.

amalo.dk kan du med få klik finde ud af, om en luft til vand-varmepumpe er den ideelle løsning for dig. Vi sender et tilbud baseret på netop din situation og bolig og anslår samtidig, hvor meget du kan forvente at spare i årlige varmeomkostninger.

Du kan også indtaste din adresse her: