Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Tænker du, at varmepumpen er grim? Men hvad er alternativet?

Skrevet d. 25. maj 2022

af Lasse Damgaard

Tænker du, at varmepumpen er grim? Men hvad er alternativet?

Finder du det meget lidt tillokkende at vælge en varmepumpe grundet det knap så flatterende udseende? Men hvad er alternativet til så grøn en løsning som varmepumpe?

Varme kommer i mange former, alt efter hvilket hjem man befinder sig i. Nogle varmekilder forbinder vi med hygge så som en brændeovn, og andre er praktiske og blender i med hjemmets indretning så som radiatorer.

Og så er der oliefyr. Det store fyr, der i den filmatiserede udgave af bogen "Krummerne", bliver præsenteret som en uhyggelig, rumsterende, rygende kolos i kælderen.

Vælg varmepumpe når både du og miljøet skal vinde

Hvis boligindretning er noget, du går op i, kan du måske også have lignende tanker om varmepumpen. At den er grim, stor og i vejen. Og i så fald har vi godt nyt til dig: 

1) Varmepumper kommer i forskellige størrelser (der er noget for enhver smag).

2) Varmepumpers design ændrer sig med tiden. Moderne varmepumper er mere stilrene, end de store grå kasser man typisk ser for sig, når man hører ordet.

Derudover får vi lyst til at stille spørgsmålet: Hvad er alternativet til en varmepumpe? Et stort oliefyr eller et gasfyr, der til forveksling ligner indedelen på en varmepumpe?

En varmepumpe sikrer dig en bæredygtig løsning, hvor du oven i købet kan spare penge på varmeregningen sammenlignet med, hvis din bopæl varmes op ved hjælp af olie eller gas. Opvarmningsformer, der aktuelt set stiger og stiger i pris. En varmepumpe er derfor win-win for både din pengepung og miljøet.

En god placering af din varmepumpe er alfa og omega

Vi er med på, at udedelen på en varmepumpe kan fylde en del. Det findes der råd for. Det kan nemlig imødekommes ved at finde en god placering et sted på grunden, hvor varmepumpen ikke er så iøjnefaldende. Hos Amalo anbefaler vi at sætte varmepumpen op ad en husmur. 

Alternativet er at placere den et stykke væk fra huset, men det kan hurtigt blive dyrt, da rørene så skal graves ned. Den udgift slipper du for ved at placere varmepumpen op ad ydermuren. 

Og husk, når du har fundet en god placering op ad husmuren, så lad være med at bygge en skjuler eller anden form for overdække, da det blot hæmmer varmepumpens effektivitet, som vi vil uddybe i afsnittet herunder.

Hvad kan jeg gøre for at skjule varmepumpen?

Måske har du læst, at man kan skjule varmepumpens udedel ved at bygge en kasse uden om. Det er ikke en anbefaling, vi hos Amalo kan bakke op om, og det kan du læse mere om her.

Det samme gælder, hvis du har en idé om, at du blot kan gemme varmepumpen væk i en carport, så den ikke står til fuld skue. Det er heller ikke en god løsning.

Kort sagt skyldes det, at en varmepumpeskjuler og et overdække som en carport kan sænke effektiviteten. En varmepumpe har brug for løbende at kunne trække frisk luft for at virke optimalt. Det kan den ikke få i tilstrækkelig grad, hvis der er bygget en kasse uden om – heller ikke selvom kassen har lufthuller. Det samme gælder, hvis den er klemt inde bagerst i carporten.

Bekymret over varmepumpens indedel?

Er det også varmepumpens indedel, der bekymrer dig rent æstetisk? Så husk, at der er rigtig mange forskellige slags på markedet. Hos Amalo har vi løsninger til forskellige behov. Den ene løsning er Amalo Smart, som langt størstedelen af vores kunder vælger.

Amalo Smart er væsentligt mindre end en klassisk varmtvandsbeholder. Den måler 50 cm i højden, 56 cm i bredden og 19 cm i dybden. Du får altså en løsning, der ikke fylder så meget, og den er derfor heller ikke kandidat til en decideret øjebæ.

Amalo KombiTank er noget større end Amalo Smart-løsningen. Den rummer 185 liter, og det betyder, at du har rigeligt med varmt vand. Derudover har den en såkaldt buffertank på 80 liter for at sikre en stabil drift. Amalo KombiTank er produceret i et stilrent design og passer derfor ind i mange hjem.

Hvorfor bør jeg vælge en varmepumpe?

Der er mange gode grunde til at se bort fra varmepumpens udtryk og give den bæredygtige varmekilde en chance.

Blandt andet af den årsag at varmepumpen er det grønne valg, når det kommer til opvarmningen af dit hus. Både olie og gas udleder store mængder af CO2, og den klimamæssige bekymring slipper du fuldstændigt for med en varmepumpe.

Derudover er den billigere i drift. Her på Amalos hjemmeside har vi et værktøj, hvor du nemt og hurtigt kan se, hvor meget du økonomisk set vil få ud af at skifte til varmepumpe. Det gør du ved at taste din adresse ind, og i løbet af kort tid får du et bud på, hvad du kan spare på et år, samt hvad tilbagebetalingstiden er. Dermed kommer du et skridt nærmere din endelige beslutning.

Hvad kan jeg gøre for at skjule varmepumpen?

Du kan ikke decideret skjule en varmepumpe, men du kan sørge for at placere den op ad en husmur et sted på din grund, som du kan leve med. Måske et sted, hvor du sjældent opholder dig.

En varmepumpe er et rigtig godt bud på en varmekilde til dit hjem, som er bæredygtig. Derudover kan du spare rigtig mange penge på varmeregningen frem for at betale til eksempelvis gas eller olie.
Der er flere bud på, hvordan man kan bygge en kasse rundt om en varmepumpes udedel. Hos Amalo fraråder vi dette, da du risikerer at komme til at nedsætte varmepumpens effektivitet kraftigt.