Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Trustpilot
5 stjerner på Facebook
BLOG

Varmepumpen bliver en endnu bedre forretning i 2022

Skrevet d. 23. juli 2020

af Lasse Damgaard

Varmepumpen bliver en endnu bedre forretning i 2022

En blanding af stor konkurrence på elmarkedet og nogle ambitiøse klimamål fra politisk hold har længe givet bedre og bedre elpriser for husejere med varmepumper. Med den seneste klimaaftale er regeringen klar i spyttet – det bliver en meget bedre forretning at installere en luft til vand-varmepumpe. Det bliver det bl.a., fordi elafgiften til opvarmning falder betragteligt i 2022.

Elvarmeafgiften falder til under 1 øre/kWh

Grunden til, at det bliver så meget billigere, er, at den allerede planlagte reducering af elafgiften for husstande med elopvarmning – også kaldet elvarmeafgiften – nu næsten forsvinder helt fra varmeregningen. Den normale elafgift ligger på 89,2 øre/kWh, men med en varmepumpe installeret falder den til 21 øre/kWh på alt forbrug over 4.000 kWh/år. Det var planlagt, at elvarmeafgiften skulle falde til ca. 16 øre/kWh i 2021, men med den nye klimafatale bliver den reduceret til 0,8 øre/kWh. Og dette fortsætter i 2023.

Med udgangspunkt i elprisen i dette blogindlæg giver dette et markant fald i elprisen til elopvarmning. Vi estimerer, at de fleste husstande i Danmark minimum kan få prisen til opvarmning ned på 75,56 øre/kWh. Det er endda konservativt sat, da du ofte kan forhandle en endnu bedre pris på “den rene el” og have lavere transportomkostninger, alt efter hvor du bor i landet.

Oliefyrsejere kan spare over 20.000 kr. om året

Hvis en besparelse på ca. 30 øre/kWh er svær at forholde sig til, så lad os vende tilbage til den gennemsnitlige danske familie, vi ofte bruger til at illustrere besparelser: to voksne og to børn, der bor på 130 m². Med en varmepumpe har de et elforbrug på ca. 9.620 kWh/år – 4.450 kWh til forbrugsel (lys, vaskemaskine, computer, TV, osv.) og 5.170 kWh til varme. Sådan her ser familiens årlige el- og varmeforbrug ud: 

Hvis familien i dag har et gammelt oliefyr, kan de fra 2021 spare over 20.000 kr. på forbrugsel og varme (i eksemplet er der regnet med 10 kr./liter olie). I realiteten vil prisforskellen være endnu større, da afgifterne på gas og olie til opvarmning vil blive forhøjet.

Hvis du undrer dig over, at udgiften til forbrugsellen er større end ved varmen, er det. fordi varmeafgiften først træder i kraft efter de første 4.000 kWh. Størstedelen af forbrugsellen er derfor blevet købt til den dyre kWh-pris på ca. 181 øre/kWh. Læs evt. videre her, hvis du vil lære mere om, hvordan din elpris hænger sammen.

Ovenstående beregninger er fra juli 2020. Vær opmærksom på, at priser og forhold ændrer sig løbende, så denne artikel baserer sig på et øjebliksbillede.

Hvis du hellere vil have et tilbud, kan du indtaste din adresse øverst på siden her og svare  på 7 simple spørgsmål - så laver vi et tilbud til dig.